Brugsmodel

En brugsmodel er noget anderledes end et patent, selvom de er i familie sammen. Brugsmodel beskyttelse er indført for at give mulighed for at beskytte praktiske nyskabelser som nok er beskyttelsesværdige, men ikke opfylder patentlovens strengere krav til opfindelseshøjde. Der er dog ikke noget i vejen for at brugsmodelbeskyttelse og patent kan opnås sideløbende, hvilket nogle gange kan være en fordel. Beskyttelsestiden er 10 år.

Patents og varemærketyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. I Danmark ligger det i Tåstrup på Sjælland. Det er styrelsens formål at fungere som center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. De udsteder patent- og designrettigheder samt registrerer varemærker og brugsmodeller. På baggrund af den store informationsmængde de har til rådighed, yder de erhvervsservice i form af let tilgængelige informationer, konkrete opgaveløsninger, målrettede kurser og internationalt samarbejde, herunder systemeksport. De er en brugerfinansieret statsvirksomhed. Det betyder, at de ikke er finansieret over skatten, men får dækket deres omkostninger af brugerbetaling for deres produkter og ydelser.